CPH Elite

Vores Elite

Vores eliteenhed skaber rammerne for et sundt og professionelt elitemiljø. Vi viser vejen for vores ungdom, bredde og Beachvolley Danmark. Vi er en medspiller i Dansk idrætsforbund samt Volleyball Danmark.

Eliten er delt op i to træningsenheder, Elite og Talent, hvor Eliten er højeste niveau, og har et tæt samarbejde med landsholdet. Talent er et udviklingsprogram for unge spillere, der har potentiale til at opnå eliteniveau, og som ligeledes ønsker at konkurrere på topplan.

Vores elitespillere er rollemodeller og der er tætte relationer og samarbejde mellem eliten og bredden. Dette ses blandt andet ved at mange elitespillere er trænere på breddehold, og som én stor beachvolleyfamilie, bakker vi op om eliten, når de kæmper om medaljer og podiepladser både på den danske tour og i udlandet.

Fokus på Eliten

Vi opfatter os selv som Danmarks mest progressive beach volleyball klub.

Vi skaber selv de bedste trænere, ledere og finder sammen de ressourcer, som skal føre os til guld – i Danmark og på Pro beachvolley touren.

Det indbefatter bl.a. følgende opgaver:

  • etablering og fastholdelse af en kompetent trænerstab for eliten og talentprogrammet
  • etablere gode træningsvilkår
  • udvikling af en bæredygtig elitestrategi
  • samarbejde med eksterne parter, som fx Volleyball Danmark, herunder landsholdet, Team Copenhagen og andre klubber på det sportslige område
  • kontakt til presse ift. sportslige aktiviteter

Medlemskab & Pris

Der betales et løbende medlemskab pr. måned, på lige vilkår med bredde- og ungdomsmedlemmer, og man er minimum medlem i tre måneder. Træningerne betales som pakker, der giver adgang til træninger, fysiske programmer og støttekoncepter. Sommersæsonen er maj til september, mens vintersæsonen er delt op i to, og strækker sig fra oktober til december, og januar til april. 

Priser for vinteren 2025/2026:

  • Kontingent pr. måned 180 kr. 
  • Kontingent pr. måned U18 100 kr. 
  • Elite træningspakke 1200 + 1600 kr. 
  • Talent træningspakke 800 + 1200 kr. 

 

Som medlem på Eliten er der krav og kriterier, som spillere forventes at leve op til. Dem kan du læse mere om her.

Målsætning

  • Et attraktivt tilbud for dygtige og dedikerede atleter, der ønsker at udvikle sig og præstere på topplan.
  • Et sundt elitemiljø, der tager hensyn til både mental og fysisk sundhed og et stærkt sammenhold.
  • Et åbent og bæredygtigt miljø, der har fokus på at velkomme nye og yngre talenter.
  • Et træningsmiljø med fokus på uddannelse af trænere og udvikling af træningsmetoder.
  • Et konkurrencemiljø hvor der præsteres i toppen af nationale turneringer.
  • En elite der stræber efter internationale resultater i samarbejde med landsholdene.

Elitens værdier

Ud over at efterleve klubbens fælles kerneværdier, fællesskab, , udvikling, engagement og kvalitet, så har eliten videreudviklet deres egne, de ligeledes skal everleve. 

Sammenhold

Vi når parallele mål og løfter i flok; også når vi kæmper på hver side af nettet.

Udvikling

Vi er sultne på mere. vi dyrker vores styrker og finder vores vej til succes.

Kvalitet

Vores tilgang er professtione. Vi leverer værdi ved at tænke, træne og spille skarpt.

Dedikation

Vi giver ikke på. Vi vil noget. Vi fastholder i mod- og medvind.

Vores Mestre

Danmarksmesterskab 2025
Kvinder

Guld: Sofia Bisgaard

Sølv: Clara Windeleff

Bronze: Pernille Witt & Maria Tyndeskov

Danmarksmesterskab 2025
Herrer

Guld: Nicolai Houmann og Mads Møllgaard

Bronze: Christian Lundby Andersen

Elite- og udviklingschef

Martin Kattner

Har du spørgsmål vedrørerende CPH Elite og vores arbejde, herunder pressehenvendelser, eller ønsker du at komme i betragtning til elite- eller talentholdene, kan du kontakte Martin.

Kontakt Eliten

Hvis du har spørgsmål omkring elitetræning m.m så udfyld denne formular. Vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.