Copenhagen Beachvolley søger Event- og Communitykoordinator

(1-årig projektstilling)

Om foreningen

Copenhagen Beachvolley (CPH Beach) blev som idrætsforening stiftet i 2007 og er den næststørste volleyballklub i Danmark. Klubben drives af en bestyrelse, 3–4 deltidsansatte, 20+ trænere, 5–6 udvalg og et stort antal frivillige.

Vi er en ambitiøs klub, der to gange er kåret til Årets Forening i København. Vi bestræber os på at være førende i fællesskab, frivillighed, faciliteter og sportslige resultater.

Klubben tilbyder faste tilbud for hhv. ungdom, bredde og elite. Desuden giver klubben adgang til faciliteter og skaber rammerne for selvorganiseret aktivitet samt ad hoc events for medlemmer og gæster i alderen 5–70 år.  

Med begrænsede indendørsfaciliteter i vinterhalvåret og stor efterspørgsel efter faste træningstilbud er de overordnede mål for stillingens indsatser:

  • Forbedre klubbens Community og Fællesskabsplatform
  • Flere, bedre og effektive ad hoc tilbud tilpasset klubbens målgrupper
  • Aflaste, styrke og koordinere frivillighedsressourcer
  • Øge medlemsglæde via sportslig og social værdiskabelse

 

Klubbens værdier, der også anses afgørende for stillingens succes, er:

Fællesskab, Kvalitet, Udvikling og Engagement.

Stillingen

Vi søger en event- og Communitykoordinator til en 1årig projektansættelse. I rollen har du ansvar for at udvikle, drive og optimere følgende opgaver og indsatser. Dette foregår i tæt samarbejde med bestyrelse, ansatte, udvalg og frivillige.

Arbejdsopgaver – tilpasses i samarbejde med kandidat 

  • Drive og optimere nuværende “Fredagsbeach” og “Torsdagsturnering” 
  • Opstart og udvikling af “King & Queen of the Court” turneringsformat 
  • Genstarte “BeachAcademies” og ”Open Beach” på udvalgte weekender 
  • Supportere udvalgsamt optimere værtskab for Volleyball DK’s turneringer 
  • Strukturere og afdække nuværende / potentielle samarbejdsaftaler og sponsorater
  • Markedsføre, drive, videreudvikle og kommunikere koncepter/events
  • Opbygge og vedligeholde ressourcedatabase for udvalg, trænere og frivillige
  • Supportere og aflaste bestyrelse, ansatte, udvalg og frivillige 
  • Forankre og integrere koncepter blandt ledelse, ansatte, udvalg og på hjemmeside
  • Udarbejde årshjul for indsatser & events

 

Ønskede kvalifikationer og personlige egenskaber 

  • Erfaring med planlægning og afvikling af events 
  • Gode organisatoriske evner
  • Skaberretning under frie rammer samt arbejde selvstændigt og målrettet 
  • Gode kommunikative færdigheder
  • Skaberengagement og følgeskab blandt frivillige 
  • Struktureret, kreativ og løsningsorienteret
  • Loyal overfor klubbens vedtægter, strategi, værdier, ledelse, ansatte og frivillige

 

Det er en fordel at kandidaten har:

  • Kendskab til beachvolleymiljøet — alternativt dokumenteret erfaring med tilsvarende målgrupper/arrangementer 
  • Erfaring med marketing, kommunikation og kommercielle forhold

 

Ansættelsesforhold 

  • Varighed: 1 år (projektstilling)
  • Arbejdstid og opgaver: Justeres i samspil mellem udvalgt kandidat og bestyrelse. Estimeret deltid 6-15 timer / uge
  • Løn: Efter kvalifikation, erfaring, arbejdstid og opgaver
  • Forventet tiltrædelse: Primo marts 2026
  • Slutdato: 28. februar 2027 (Februar 2027 forankres koncepter og erfaringer i klubbens organer. Hvis bestyrelse melder ud senest 18. januar 2027, inviteres til forhandling om forlængelse af kontrakt)

 

Der vil forekomme skiftende arbejdstider og lokation alt efter indsatser:

I hverdage kan der opstå møder enkelte aftener. Desuden skal der forudses tilstedeværelse udvalgte fredage, lørdage og søndage hvor nødvendigt for gennemførsel af events.

Primær arbejdsplads er Hafnia-Hallen og Ryparkens Idrætsanlæg. Ellers forventes hjemmearbejde. Bil er ikke en nødvendighed. Men egen transport er en forudsætning.

Stillingen skræddersys, så den udvalgte kandidat bedst kan understøtte klubbens samlede strategi via sin events & community indsats. 

Ansøgningsproces

  • Deadline for ansøgning: januar 2026 
  • Samtaler planlægges uge6 men kan også afholdes løbende
  • Send ansøgning og CV til:be@cphbeach.dk  

 

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesmedlem Martin Olafsen på telefon 2626 3558 eller ovenstående mail.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og er nysgerrige at høre, hvordan du via Events og Koordination kan bidrage til et stærkere Community og mere Frivillighed?